Det skal kunne betale sig, at arbejde og gøre en indsats. Vi skal belønne initiativ og virkelyst.
I Danmark har vi et skattesystem, hvor vi beskatter løn hårdere end overførelsesindkomst. Det er forkert og skal ændres.
Konservative mener, pengene ligger bedst i borgernes lommer. Derfor arbejder vi for, ingen dansker skal betale mere end 33% i skat af deres løn. Det vil betyde, alle danskere i arbejde vil få store skattelettelser. Vi vil arbejde for afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget og topskatten.
Sænker vi skatterne til 33% vil det skabe omkring 20.000 nye arbejdspladser og gøre Danmark meget rigere.
Bedre vilkår for virksomhederne
Vi skal skabe de bedst mulige vilkår for vores virksomheder, så de kan vokse og skabe nye arbejdspladser.
Skal Danske virksomheder også i fremtiden kunne skabe nye produkter og arbejdspladser, skal de ikke slås med høje skatter og offentligt bureaukrati.
Høje skatter gør det sværere for virksomhederne, at tjene penge. I disse år sætter mange lande selskabsskatterne ned. Skal vi fortsat kunne tiltrække virksomheder og arbejdspladser til Danmark skal selskabsskatten sænkes, så den er på niveau med andre lande. Har Danmark højere skatter end andre lande betyder det vi mister arbejdspladser og hermed velfærd.
Vi skal også gøre op med offentligt bureaukrati og administration. Vi skal afskaffe unødvendige regler og bureaukrati, der forhindrer virksomheder i at vokse og skabe nye jobs.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter